I flotte rammer på Stensballegaard Golf – pyntet I PINK – var 57 deltagere tilmeldt PINK CUP.  Trods regn tidligt om morgenen, lyste det op med nogen sol og lidt blæst. 
Der var godt humør fra morgenstunden, spillerne kom med stort engagement, og en hyggelig stemning bredte sig. 

Præmierne var doneret af rigtig mange lokale sponsorer samt af Kræftens Bekæmpelse. Tusind tak til alle sponsorerne.

Der blev spillet i 4 rækker og vinderne blev:
A-rækken damer Marianne Boes,  38 point
B- rækken damer Kristin Skjerven, 39 point
A-rækken herrer Per Wagner, 40 point
B-rækken herrer Otto Langhoff, 40 point

Hold-rækken - vindere
Bo Kristensen, Pia Engelund, Helle Vest, Søren D. Otte, 51 point

Puttekonkurrencen - vindere
Gudbjørn Gardarsson, 28 putts

STORT TILLYKKE TIL ALLE VINDERNE

Der afholdes Landsfinale i Svendborg Golfklub den 16. september. Det afgøres senere om Marianne og Kristin deltager, det afgøres af vort indsamlingsbeløb. 

Efter matchen var der samling i klubhuset, fantastisk stemning, masser af god snak, mens vinderne blev fundet. Præmieoverrækkelsen blev gennemført og der var stor spænding om de mange præmier, der blev uddelt. 

Stor tak til alle, der har ”støttet brysterne” ved at deltage i turneringen, købt vort lotteri og de mange salgsartikler og også stor tak til dem, der har indgået personlige sponsorater.

Vi håber meget, at vi i år når op på ca. 30.000 kr. 

Endnu engang stor tak til alle vore sponsorer, og alle de der har været involveret i arbejdet med dette års PINK CUP. Vi ser frem til 2023, og håber at se rigtig mange medlemmer deltage i denne specielle PINk match. 

Venligste hilsner og god sommer 

PINK CUP udvalget 

Følg os på Instagram