Stjernegolf kommer til Horsens og Stensballegaard
Fredag og lørdag den 21.-22. juni ser golfklubberne i Horsens lidt anderledes ud. Her får vi besøg af det kæmpestore set up Stjernegolf, som samler penge ind til syge børn, og i denne omgang med Horsens i Højsædet.
Programmet for Stensballegaard Golfklub ser således ud:
Fredag kl. 08.30 Stjerne Company Day.
Virksomheder har købt en bold med en stjerne. Her vil de møde en masse boder, telte, musik, madvarer og anden underholdning på deres vej rundt på banen.
Fredag Kl. 11.30
Hele 5. årgang fra Stensballeskolen kommer på besøg. De skal gennemføre en geo skattejagt via en app. I samarbejde med DGI vil de på denne skattejagt, omkring golfbanen, møde en masse sjove og udfordrende forhindringer undervejs, samtidig med de samler penge ind til den gode sag. Når skattejagten er slut mødes alle eleverne til en koncert ved klubhuset, med sangeren Bro.
Fredag Kl. 15.30
Juniorstjerneturneringen afholdes. Her spiller landets forskellige kredsvindere i 3 rækker om, at blive de foretrukne caddies til Stjernegolfturneringen, der spilles om lørdagen i Horsens Golfklub.
Udover ovenstående vil der være aktivitet i klubhuset hele dagen. Der bliver gang i den :0)..
Vi byder alle medlemmer og interesserede velkommen til at deltage i denne herlige dag i Stensballegaard Golfklub, med et drys af stjernestøv.