Stensballegaard i USA
Jacob Worm Agerschou er en af Stensballegaard Golfklubs fineste golftalenter. Hans evner har ført ham til det forjættede land, USA, hvor han de næste par år skal gå på college, og forfølge drømmen om en karriere som golfspiller. Det er første gang at Stensballegaard eksporterer et golftalent ud i den store verden, og det synes vi kræver lidt ekstra opmærksomhed. Af den grund, vil vi med mellemrum opdatere vores medlemmer og andre interesserede om hans færden ”over there”.
PGA Professional, Jesper Thorsøe, udtaler om Jacob: ”Jacob er en hårdtarbejdende og ambitiøs ung mand, der i 2019 vendte tilbage til Stensballegaard Golfklub, hvor han havde sin golfopdragelse. De seneste par år har han spillet for Kolding. Jeg er glad for at have Jacob tilbage i klubben, hvor han på landsplan, og nu internationalt, repræsenterer alt det gode som Stensballegaard Golfklub står for. Jacob er en fornøjelse at arbejde med fra et trænerperspektiv. Seriøs, energisk og med et godt golfhoved”.
Jacob har sendt et brev - læs med her
Tilbage til oversigt