Stensballegaard Golf og Lyngbygaard Golf udvider samarbejdet
To jyske klubber med hver deres bane i topkvalitet udvider nu samarbejdet, så klubbernes fuldtidsmedlemmer kan spille gratis på hinandens baner – hver dag, hele ugen.
Hos Stensballegaard arbejder vi hele tiden for at gøre forholdene bedre for vores medlemmer. Derfor har vi også glædet os meget til offentliggøre dette samarbejde med Lyngbygaard Golf.
Alle fuldtidsmedlemmer kan nu tage turen til det vestlige Aarhus og spille vores søsterbane hos Lyngbygaard helt gratis. Banen i Lyngbyaard er i øvrigt designet af Von Hagge, Smelek & Baril, som vores egen bane også er.
Det betyder også, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at modtage flere gæster fra Lyngbygaard, som vi håber I alle vil hjælpe med at tage godt i mod.
Samarbejdet gælder i første omgang fra 1. april til 31. oktober, hvorefter det vil blive evalueret i fællesskab.
Tilbage til oversigt