Pink Cup Turnering for 9. gang
Lørdag den 22. juni 2019 blev Pink Cup turneringen afholdt på en smuk Pink pyntet Stensballegaard Golfklub med 57 deltagere, heraf 33 mænd.
Vejret var fantastisk og stemningen god. Pink Cup udvalget har gjort en fantastisk indsats og skaffet rigtig mange fine præmier fra mange sponsorer. Hermed tusinde tak til alle vore sponsorer.
Der blev spillet i 4 rækker og vinderne blev:
A-rækken damer: Cecilie Greve, 33 point
B-rækken damer: Kirsten Foght Schutt, 23 point
A-rækken herrer: Claus Jepsen 32, point
B-rækken herrer: Torben Fynboe 38, point
Derudover var der præmier til nærmest flaget på alle par 3 huller samt længste drive på E 6 både for damer og herrer.
Stort tillykke til alle vinderne.
Hole-in-one præmien blev ikke afsat. Kim Nielsen blev den heldige ejer, da han bød figuren af en mandlig golfspiller op til 700 kr. ved auktionen.
Herefter hyggede alle sig i restauranten, hvor Jimmy og Co., serverede
en meget lækker Pulled Pork Burger.
Stor tak til alle, der har støttet denne sag – kampen mod brystkræft – Ved at deltage i turneringen, købe poloer, købe Pink Cup strømper, golfhåndklæder mv., deltage i lotteriet, samt Tinas personlige sponsorat.
Vi forventer at sende godt 30.000 kr. afsted til Kræftens Bekæmpelse!
Pink Cup udvalget har bestået af:
Tina Gammelby, Helle Møller, Lene Pedersen, Anne Marie Schønning og Jytte Steffensen
Stor tak til dem for en kæmpe indsats – har hørt, at de sikkert modtager genvalg. Så vi er alle klar til en 10. gang!
God sommer til alle.
På Pink Cup Udvalgets vegne
Se billeder fra turneringen her
Tilbage til oversigt