International golffest rammer Østjylland i juli
PRESSEMEDDELELSE
ESGA Super Seniors Championship 2025: International golffest rammer Østjylland i juli.
Aarhus/Horsens, 14.–17. juli 2025: Østjylland bliver i uge 29 centrum for international
seniorelitegolf, når hele 19 nationer samles til ESGA Super Seniors Championship 2025
– den største turnering i European Senior Golf Association’s historie med over 390
deltagere.
Turneringen, der afholdes 14.–17. juli, byder på flere turneringer:
• ESGA Super Seniors Team Championship (65+)
• ESGA Super Seniors Team Cup (65+)
• ESGA Masters Team Trophy (75+)
Der dystes på tre af Østjyllands mest anerkendte golfbaner:
• Mollerup Golf Club (Aarhus)
• Lyngbygaard Golf Club (Aarhus)
• Stensballegaard Golf Club (Horsens)
Turneringen arrangeres i samarbejde mellem Dansk Senior Golf og ESGA og forventes
at trække både internationale gæster og lokale golfinteresserede til banerne og til
Aarhus centrum, hvor både åbnings- og afslutningsceremonierne finder sted.
“Det er en ære for os i Dansk Senior Golf at kunne byde nogle af Europas mest erfarne
golfspillere velkommen til Aarhus og Østjylland. Vi glæder os til at vise både baner, by
og dansk gæstfrihed frem,” udtaler Sven Aaen, formand for Dansk Senior Golf.
Stor international deltagelse – og festlig stemning i vente
Med deltagende hold fra bl.a. Storbritannien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien,
Sverige, Norge og Finland, samles over 320 spillere og 70 officials og ledsagere til nogle
aktive dage med konkurrencer og fællesskab i fokus.
Kampene fordeler sig med prøvespil mandag og herefter tre turneringsdage, hvor der
skal dystes på kryds og tværs mellem landenes repræsentanter. Holdspillene foregår i
seks- og firemandshold.
Sideløbende med turneringerne bliver der rig mulighed for publikum og medier til at
opleve golf på højt niveau og møde nogle af Europas mest dedikerede senioramatører,
der kombinerer konkurrenceånd med glæden ved golfens fællesskab.
Om ESGA og Dansk Senior Golf
European Senior Golf Association (ESGA) er en europæisk sammenslutning, der
arbejder for at fremme venskab og konkurrence mellem seniorgolfere i hele Europa.
ESGA står bag en række årlige mesterskaber for spillere over 55, 65 og 75 år, og arbejder aktivt for at styrke samarbejde og fællesskab mellem medlemslandene gennem golfens
verden.
Dansk Senior Golf er en 40 år gammel forening for danske golfspillere over 55 år.
Foreningen har omkring 120 medlemmer og arrangerer hvert år cirka 13 golfturneringer i både Danmark og udlandet. Dansk Senior Golf repræsenterer Danmark i ESGAsammenhæng og arbejder for at samle danske seniorgolfere omkring sport,
konkurrence og fællesskab.
Highlights og muligheder for mediedækning:
• Åbningsceremoni på Helnan Marselis Hotel – 14. juli kl. 19.15
• Turneringsrunder – 15.-17. juli fra kl. 08.00 på alle tre baner
• Præmieoverrækkelse og gallamiddag – 17. juli kl. 19 på Helnan Marselis
Hotel
• Internationale profiler, flotte omgivelser og masser af liv på banerne
FAKTABOKS
• Turnering: ESGA Super Seniors Championship & Masters Team Trophy 2025
• Dato: 14.–17. juli 2025
• Sted: Aarhus og Horsens – Mollerup GK, Lyngbygaard GK, Stensballegaard GC
• Deltagere: 19 lande, 320+ spillere, 70+ officials
• Ceremonier: Åbning- og afslutning på Helnan Marselis Hotel
• Arrangører: Dansk Senior Golf og ESGA
Mediekontakt og akkreditering:
Journalister og fotografer er meget velkomne – kontakt os gerne for
interviewmuligheder, akkreditering eller yderligere materiale.
Pressekontakt:
Jonas Roulund – Kommunikationsansvarlig
jonas@joromedia.dk | 41 60 80 01
Turneringsleder:
Sven Aaen – Formand, Dansk Senior Golf
sven@saaen.dk | 21 78 18 55
For yderligere info og program:
www.danskseniorgolf.dk
www.esgagolf.com
Vi glæder os til at byde både medier og publikum velkommen til en uforglemmelig
golfuge i hjertet af Østjylland!