Eksklusivt landsdækkende samarbejde skal løfte golfoplevelsen for vores medlemmer

Unikt tilbud for alle fuldtidsmedlemmer på 4 topbaner i Danmark

Vi er stolte af at kunne annoncere et spændende nyt samarbejde mellem fire af Danmarks anerkendte golfanlæg: Stensballegaard Golf, Odense Eventyr Golf, Royal Oak og Hørsholm Golf. Dette partnerskab skaber en unik mulighed for vores medlemmer – et eksklusivt golfnetværk på tværs af landet, som både styrker golfoplevelsen og giver adgang til unikke muligheder for alle fuldtidsmedlemmer i de 4 klubber.

Som fuldtidsmedlem får du adgang til to gratis runder golf på hver af de fire baner, hvilket giver dig fleksibilitet til at spille golf på tværs af landet – uanset om du er på gennemrejse eller ønsker at udnytte forlængede weekender eller ferier. Vi har haft fokus på at skabe en oplevelse, der føles både eksklusiv og værdifuld, og vi ønsker at give dig friheden til at udforske forskellige golfbaner og skabe nye minder på de bedste faciliteter.

Gennem dette samarbejde løfter vi både kvaliteten af golfoplevelsen og skaber nye muligheder for at spille på anerkendte baner som en del af dit fuldtidsmedlemskab.

Aftalen adskiller sig fra traditionelle fritspilskoncepter. Vi tilbyder ikke kun gratis golf, men giver dig som medlem mulighed for at opleve meget mere end dine lokale faciliteter. Vi har haft et særligt fokus på, at vores tilbud skal spænde bredt, så du kan udforske nye restauranter, hoteller, spa- og sports-faciliteter m.m. Golf bliver dermed en del af en større og mere spændende helhedsoplevelse, som går ud over den velkendte bane og åbner op for nye oplevelser både på og uden for golfbanen.

Tilbuddet er helt gratis for alle fuldtidsmedlemmer og er inkluderet i 2025-medlemskabet. Det er vores måde at vise taknemmelighed for jeres loyalitet og samtidig tilbyde en oplevelse, der er langt ud over det sædvanlige. Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores baner og ser frem til at skabe nye, mindeværdige golfoplevelser sammen.

Samarbejdet kører et år ad gangen, og alle greenfeebilletter har således udløb den 31/12 2025. De vil blive sat ind på fuldtidsmedlemmernes Golfmore konto først i det nye år.

Med ønsket om en god jul og et rigtigt godt golf nytår.

Med venlig hilsen,
Stensballegaard Golf, Odense Eventyr Golf, Royal Oak og Hørsholm Golf

Tilbage til oversigt

Følg os på Instagram