Om os

Historien

Stensballegaards Historie

Stensballegaard fra middelalderanlæg til golfbaneanlæg
Stensballegaard nævnes første gang i 1341, hvor gården næsten med sikkerhed lå i Elbækskoven ved Horsens fjord. Fra 1341 til ca. 1650 var Stensballegaard i familien Benderup/Rosenkrantz' eje. Folmer Rosenkrantz byggede i 1582 en hovedbygning omtrent, hvor den nuværende ligger. Væggravstenen i Vær Kirkes våbenhus viser Folmer Rosenkrantz. Kirken tilhørte Stensballegaard helt frem til 1971. 

Fra ca. 1650 til 1674 var der flere forskellige ejere af Stensballegaard. I 1674 erhvervede Københavns overborgmester Nansen Stensballegaard. Fire år tidligere havde Rigskansler Griffenfeld giftet sig med overborgmester Nansens barnebarn. Deres datter, Charlotte Amalie, blev gift med baron Krag i 1690. De var gift i 13 år, og Charlotte Amalie fødte ikke mindre end 12 børn, før hun døde i barselssengen. I 1692 byggede baron Krag den nuværende fredede hovedbygning og en dertil hørende avlsgård, der først blev revet ned i 1928. 

Fra 1690 til 1928 ejede familien Krag Stensballegaard. Gennem diverse giftermål blev Krag til Krag-Juel-Vind-Frijs og Stensballegaard var i 1928 en del af landets absolut største gods, nemlig Frijsenborg.

I 1928 købte Hans Greve Ahlefeldt-Laurvig Stensballegaard af proprietær Høyer, der kun seks måneder inden havde købt gården af en datter fra Frijsenborg, som ønskede at komme af med det "hul" nede ved Horsens. Stensballegaard har siden været i familien Ahlefeldt-Laurvigs eje. I dag består familien på Stensballegaard af Irene og Henrik Ahlefeldt-Laurvig og sønnerne Jannik og Niklas.

Stensballegaard land- og skovbrug

Stensballegaard er i dag på i alt 381 hektar (ha), fordelt på 220 ha skov og 161 ha ager, og ejendommen bliver mere og mere indeklemt mellem Horsens by og fjorden. Det affødte mange diskussioner og overvejelser, der kunne kortes ned til et valg om:
Golf eller Gylle
Dansk landbrug mener, at svineproduktion er fremtiden, men familien Ahlefeldt-Laurvig mener, at golf, med den beliggenhed Stensballegaard har, er fremtiden. Den 30. juni 2004 søgte familien Ahlefeldt-Laurvig således første gang om tilladelse til at etablere en golfbane. Dette medførte en længere proces, eftersom dele af ejendommen er beliggende i fuglebeskyttelsesområde, ramsar- område, habitatområde og SFL-område. Skovene er natur- og fredsskove, og skovbrynene er beskyttede. Hele arealet ligger indenfor kystzonen og er desuden udlagt som 'Særligt Kulturhistorisk Beskyttelsesområde'. Og endelig ligger en del af ejendommen indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Amt, kommune og naboer har dog alle været positive over for projektet fra dag ét, og bl.a. takket være et rigtig godt samarbejde med myndighederne, er det i dag en realitet, at der er en 27 hullers mesterskabsbane på Stensballegaard. 

bubblemedia