Medlem

Senior section

Senior section

Senior Section er åben for alle medlemmer af Stensballegaard Golfklub. For at blive medlem skal man – eller den ældste i et parforhold være fyldt 60 år – og have et handicap på max. 48.

Indmeldelse sker ved indbetaling af kontingent (for 2017 er det kr. 250,- ) til:

Sydbank kto.: 7160 1713184 med angivelse af navn og medlemsnummer.

Senior Section spiller hver mandag formiddag.
Der spilles hele året. Både i juli og i vintersæsonen.

I vintersæsonen spilles på den af de 3 sløjfer, der holdes vinteråbent.
Det er i foråret 2017 Guldbjerg-sløjfen og der spilles til sommergreens, men fra måtter der er fælles for gul og rød tee.

De der ønsker at spille 9 huller spiller Guldbjerg-sløjfen.
De der ønsker at spille 18 huller, spiller Guldbjerg-sløjfen og desuden 9 huller på Par-3 banen.
I tilfælde af rim og frost, hvor greenkeeperne lukker Guldbjerg-sløjfen helt, spilles der udelukkende på Par-3 banen.

Der spilles normalt i 2 præmierækker (med flydende handicap) for både 9- og 18 hullers turneringer.
For at modtage præmie skal vinderen være personligt til stede ved præmieoverrækkelsen.

Henover sommersæsonen (normalt april til og med oktober) løber en gennemgående turnering – Order Of Merit (OOM) - hvor summen af de 12 bedste scores er tællende.

Henover sæsonen spilles typisk stableford –matcher, men der arrangeres også par-matcher, slagspilsmatcher og venskabsmatcher med andre klubber.

Endvidere arrangeres hulspils-turnering.

Der henvises endvidere her på hjemmesiden til Senior Sections ”vedtægter” og ”aktivitetskalender” for yderligere information.



 

bubblemedia