Baner

Baneinfo og arkitekten

Kort om banen

Stensballegaard Golf har 27 huller. 3 sløjfer - Guldbjerg, Brakør og Elbæk. 
Der er en ugentlig 18 hullers bane, en 9 hullers bane samt en 6-hullers par 3 bane.

Tidsbestilling Golfbox: Tlf.: 75 65 80 18 eller golf@stensballegaardgolf.dk
Gæst: 21 dage før
Medlem: 21 dage før

Husk at vælge teested når du printer scorekort ud.  
Sekretariatet kan i særlige tilfælde slå 2-bolde sammen til 4-bolde.

Videoer af banen:

Banearkitekten von Hagge Smelek & Baril

Stensballegaard golfbane er designet af det særdeles anerkendte amerikanske arkitektfirma 'von Hagge, Smelek and Baril', som har mere end 45 års erfaring. Hovedansvarlig for designet på Stensballegaard er Rick Baril, som er vicepræsident og partner i Texas-firmaet.

Amerikansk banearkitekt i verdensklasse

I USA har von Hagge, Smelek and Baril designet nogle af de absolut bedste baner, hvorpå der årligt afvikles flere PGA-Championships. Bl.a. på Doral Golf and Country Club i Florida, hvor den ene af de fem forrygende 18-huls-baner er bedst kendt som "Blue Monster", hvor Tiger Woods i 2007 vandt for tredje år i træk.
I USA står von Hagge Smelek and Baril også bag designet af La Costa Country Club (Californien), hvor World Match Play Championships blev afholdt i 2006, samt Bay Hill (Florida), som husede Mastercard Bay Hill Invitational 2006. Listen over disse enestående golfbaner i USA fortsætter, men arkitektfirmaet har ligeledes sat deres unikke præg på Europas bedste golfbaner.

Står bag Europas bedste bane

Von Hagge, Smelek and Baril har bl.a. designet Les Bordes (Paris), som, jf. Peugeot Golf Guide, blev vurderet som Europas anden bedste golfbane. Andre magasiner vurderer den som Europas bedste golfbane.
Ud over Les Bordes, udgør Le Kempferhof, Seignosse, Royal Mougins samt Le Golf National, suverænt Frankrigs bedste golfbaner - alle designet af von Hagge Smelek and Baril, med Rick Baril som hovedansvarlig arkitekt. Le Golf National husede Open de France 2006 og 2007, og skal være vært for RYDER CUP i 2012.
Også i Italien har von Hagge, Smelek and Barils originale design af Circolo Golf Bogogno (Milano) og Is Arenas (Sardinien) været fundamentet bag banernes egenart - begge ratet højest i landet (jf. Peugeot Golf Guide). I Spanien har von Hagge, Smelek and Baril designet Emporda Golf Club (Barcelona), der betragtes som en af landets ypperligste baner.

Golfbaner til spillere på alle niveauer

Von Hagge, Smelek and Barils grundlæggende golffilosofi deler vægten i golfbanedesign ligeligt mellem det æstetiske og det taktiske aspekt. Von Hagge, Smelek and Baril deler golfspillere op i tre kategorier efter handicap (hcp), fra hcp 0-12, fra hcp 12-26 og fra hcp 26 og over. De benytter således en karakterskala til på hvert hul at "tilgodese" spillere fra alle tre kategorier. Resultatet af deres golffilosofi bliver en æstetisk og taktisk mesterskabsbane, som tilgodeser alle golfspillere. Ud over denne grundlæggende tilgang, tager arkitektfirmaet i deres design naturligvis også højde for vind, skygger etc.

bubblemedia