Nyheder

Ny Chefgreenkeeper i Stensballegaard Golfklub

  • Ny Chefgreenkeeper i Stensballegaard Golfklub
Skrevet d. 3 marts 2017

Den 1. april starter Morten Skytte Hansen som ny Chefgreenkeeper i Stensballegaard Golfklub.

Morten er 51 år og bor med sin familie i Hedensted. Han har tidligere arbejdet 8 år som chefgreenkeeper i Himmelbjerget Golfklub, og kommer senest fra en stilling som Greenkeeper i Juelsminde Golfklub.  

Morten tager over efter Jens Willadsen, som grundet sin alder, har bedt om at træde tilbage. Det er heldigvis lykkedes klubben, at kunne beholde Jens Willadsen i staben.

Club Manager Holger Westman udtaler: "Vi er utrolig glade for at få Morten om bord. Han har en stor erfaring fra sine tidligere jobs, og jeg er sikker på at han er manden, som kan hjælpe os med at løfte barren for anlægget endnu højere op.

Jeg er samtidig utrolig stolt over, at det er lykkedes os at beholde Jens Willadsen, så vi får den perfekte overgang, og så vi stadig kan drage nytte af Jens store viden og erfaring. Så mangler vi bare at det bliver rigtig forår, så vi kan komme ud og nyde deres gode arbejde".


Skriv en kommentar:

bubblemedia